Historier fra min hverdag

Min blog om hverdagens oplevelser og erfaringer

Ingen ridning uden hestefoder

Det lader sig ikke gøre; at sige hest og ridning uden også at sige hestefoder.

Det skal der til, som det uundværlige brændstof til de store heste, der bærer os rundt i naturen i alt slags vejr.

Jeg har selv været ivrig hestefanatiker i mange år -og til tider også været den lykkelige af flere dejlige heste. Nu bor jeg i byen og har ikke længere mulighed for at være så tæt på opstaldning, som jeg synes at det kræver, hvis man skal eje sin egen hest. men jeg kommer jævnligt på den lokale rideskole i den lille landsby, hvor jeg boede i sin tid, hvor jeg lejer mig en dejlig hest, der tager mig ud på de skønneste rideture i omegnens natur. Vi, eller de,  har både skov, strand og marker i det omkring liggende område. Og vi rider lange, lange ture, når vi ellers kan komme til det. Gerne flere timer af gangen. Og i de helt fantastiske tilfælde tager vi på heldagsture. Hvor jeg selvfølgelig har både thermo kande og hjemme fra forberedt madpakke med i sadeltasken. Og så er vi derude hele dagen og drømmer os væk fra storbyen og den alt for travle hverdag, der venter derhjemme.

Hestefoder med i sadeltasken

Og som den samvittighedsfulde rytter jeg er, så har jeg selvfølgelig også tænkt på hesten.  Det er jo ikke kun mig, der bliver lækker sulten i løbet af sådan en lang ridetur under himlen den blå. Så i min taske vil man også finde en pose med det bedste til hesten. Lidt ekstra brændstof til maskinen, om man vil. Jeg rider ikke fra stalden uden en stor pose af det bedste min hest ved. Og den ved, at det venter, det kan jeg mærke, når vi stopper for vores lille siesta i skovbrynet: En dejlig mundfuld hestefoder. Så kan vi lidt igen!


Emne: Heste og ridning